Selvkørende maskine med to snegle

BvL: Ny selvkørende maskine med to snegle – smart og bekve

Den nye V-MIX Drive Maximus Plus 2S fra BvL er både optisk, ergonomisk og frem for alt teknisk på det mest moderne niveau. Det er godt for føreren og for foderet.

Med den nye selvkørende maskine med to snegle V-MIX Drive Maximus Plus 2S tilbyder familieselskabet Bernard van Lengerich GmbH & Co. KG (kort: BvL) en komfortabel og højtydende variant til større bedrifter. Med kapaciteter fra 17 til 21 m3 kan man fodre ca. 100 til 155 køer optimalt ad gangen.

BvL's kendte foderblandeteknik af høj kvalitet og med lang levetid finder du selvfølgelig også i den nye selvkørende maskine med to snegle.

De særlige fordele ved denne teknik er følgende:
  • Skåner foderet: Den vigtigste komponent er, ligesom i den "mindre" V-MIX Drive Maximus Plus, strukturvalsen, som giver en specielt skånsom foderudtagning. Den friserer så at sige foderet ud af stakken med tandsegmenter. De sammenhængende segmenter – der er ingen enkelte knive – er specielt robuste og behøver derfor mindre vedligeholdelse. På lang sigt sparer det både tid og omkostninger.
  • Udlægger mere foder: Foruden udfodringsåbninger i siderne kan der monteres et tværgående udfodringsbånd bagpå eller foran, optionelt endda med 300 mm sideforskydning. Fordelen ved dette udfodringsbånd er dets høje ydelse takket være de høje medbringere og båndbredden på 800 mm. Dermed kan man udlægge væsentligt mere foder ad gangen.
  • Meget manøvredygtig: Firehjulsstyring er standard, firehjulstræk kan vælges som ekstraudstyr.
  • Godt udsyn: Et bakkamera er standardudstyr på den nye blander med to snegle, og der kan monteres yderligere kameraer rundt omkring på den så du har et godt overblik over maskinen og foderet.

Maskinen fås i varianter til 20, 25 eller 40 km/t.Men ved udviklingen af denne nye selvkørende foderblandevogn er det ikke kun fodringsteknikken der har haft høj prioritet, men også komforten. Det har vi blandt andet opnået med følgende:
  • Rummelig kabine med god benplads og stor synsvinkel
  • Multifunktionsarmlæn med tastatur til CAN-bus og joystick til bekvem styring af maskinens funktioner
  • Betjening med kun én joystick takket være den gennemprøvede multifunktionsjoystick og Multi-Drive-konceptet (forskellige arbejdsmodi)
  • Komfortabel kabineaffjedring som også opfanger større ujævnheder, således at sædet og armlænet med joysticken belaster føreren endnu mindre
  • 6-cylindret FPT-dieselmotor på 6,7 liter og maks. 165 kW (224 hk)
Art Navn Størrelse
pdf Vores pressemeddelelse downloade 0.04 MB
camera Vores pressefoto 1 downloade 0.04 MB
camera Vores pressefoto 2 downloade 0.13 MB
camera Vores pressefoto 3 downloade 0.02 MB